DEL

Vi skal ikke mange år tilbage for at man mere eller mindre kunne blive ruineret, hvis man brugte sin telefon, når man var på ferie i udlandet. Sidenhen er roaming dels blevet billigere, og der er efterhånden en hel del teleselskaber der tilbyder forskellige pakker for roaming og udlandstelefoni er inkluderet i en lang række lande.

Telemore der er danmarks ældste online mobilselskab er nu også hoppet med på bølgen og lancerede for nyligt nogle nye pakker, der tilbyder gratis roaming og data inden for EU, og dermed følger de trop med blandt andre 3, der efterhånden har tilbudt dette i et stykke tid.

Er roamingpakker nødvendige?

Det store spørgsmål er naturligvis, om du rent faktisk skal vælge disse pakker, hvis du skal ud og rejse i fremtiden. Den roaming aftale der er blevet lavet i EU, betyder nemlig at teleselskaberne ikke må tage mere for roaming inden for EU, end de gør i hjemlandet.

Det kommer til at have en direkte konsekvens for de selskaber, der laver disse pakker, da de i sagens natur vil være noget sværere at sælge. YouSee har samtidig meldt ud at priserne på alle deres mobilabonnementer kommer til at stige med 20 kroner. For selvom det er dejligt at forbrugerne nu kan tale gratis eller i hvert fald billigt i EU, så har det en konsekvens for selskaberne der mister indtægter, og de skal findes et andet sted.

YouSee er de første der melder ud, at de kommer med prisstigninger i et marked der ellers er meget fokuseret på pris, hvilket naturligvis er interessant, ikke mindst i forhold til hvem der følger med og kommer med prisstigninger.

Det paradoksale i sagen er naturligvis, at det kan komme til at koste forbrugerne penge i sidste ende, at det skulle billigere at bruge mobilen.

EFTERLAD ET SVAR